Simi Jan

Journalist I Korrespondent

Forespørg på foredrag  Eller ring på +45 70 261 262


Om Simi Jan

Simi Jan har modtaget flere priser for sin journalistik og har siden 2006 rapporteret fra adskillige brændpunkter som TV2 Nyhedernes korrespondent.

Rapporter fra hele verden

Hun blev ansat på TV2 Nyhederne i 2006, men sagde året efter farvel til sit faste job for at udleve sin drøm om at arbejde som korrespondent. Hun flyttede i efteråret 2007 teltpælene til Pakistan og senere Afghanistan, hvor hun boede og arbejdede for TV2 Nyhederne og Dagbladet Politiken i næsten fem år.

Simi Jan har også rapporteret fra utallige andre steder i verden: alt fra terrorangreb i Pakistan og Afghanistan, konflikten i Somalia og Iran, oversvømmelser i Australien til adskillige lande i Mellemøsten som for eksempel Libyen, Syrien, Egypten og Tyrkiet.

Simi Jan er født i 1979, uddannet journalist fra Napier University i Edinburgh, Skotland i 2003 og har siden læst Mellemøststudier og arabisk ved Syddansk Universitet.

Lige siden folkeskolen har hun vidst, at hun ville være journalist og allerede som 22-årig journaliststuderende rejste hun til Makedonien for at rapportere om en eskalerende konflikt i 2001. Hun skrev artikler for Dagbladet Information.
I 2005 rejste hun til Kashmir i Pakistan for at rapportere om det kraftige jordskælv, der dræbte 76.000 mennesker. Hun skrev for Dagbladet Politiken og lavede indslag til Radioavisen og P1. Samme år var hun med til at tilrettelægge serien Islams Ansigter på P1.

I 2012 debuterede hun med den anmelderroste bog “Til te hos Taleban”, der også lå på bestsellerlisten.

Book Simi Jan allerede i dag

Ring til os og få en pris på Simi Jan. Benyt også gerne kontaktformularen, hvorefter vi vender tilbage til dig hurtigst muligt.

Start her

  • Vælg foredragsholdere:

  • Udfyld dine oplysninger:

    Felter markeret med * er påkrævede

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.


Har du brug for hjælp?
Ring direkte til os på +45 70 261 262

Foredrag af Simi Jan

Om foredraget:

Tag ejerskab over dit eget liv og udlev dine drømme. Du kan hvis du vil. Sådan lyder det fra Simi Jan, der selv har kæmpet for at udleve sin drøm om at blive korrespondent. Men hun har ikke fået noget forærende undervejs.
I flere år efter hun blev færdiguddannet journalist kunne hun ikke få et job, og da det endelig lykkedes, sagde hun kort tid efter selv farvel til fast job, feriepenge og pensionsopsparing for at rejse ud i verden og rapportere. Selvom mange rynkede på næsen. Hun solgte sin lejlighed og møbler, og flyttede teltpælene til Pakistan og senere Afghanistan. Det var et eventyr. En satsning. Sjovt, men også hårdt og grænseoverskridende. Og mest af alt lærerigt og givende. For livet er for kort til at lade stå til, hvis du ikke er glad. Du skal selv tage ejerskab over dit liv – og se muligheder i begrænsninger. Det er sundt og du ender nok endda med at blive et gladere menneske.

Et underholdende og inspirerende foredrag om at turde se sig selv i øjnene – og kaste sig ud på dybt vand. Kom og få et spark i røven af en kvinde, der gør det med humor og et glimt i øjet.

Foredrag: efter behov. 
Kontakt Simi Jan for at drøfte et skræddersyet foredrag til netop dit arrangement.

Kunne du tænke dig at høre mere?

Ring direkte til os på +45 70 261 262, eller benyt kontaktformularen til her på siden, hvis du gerne vil booke et foredrag med Simi Jan

Om foredraget:

Få en unik smagsprøve på livet som korrespondent i orkanens øje – hør historierne bag om historierne på TV. Gennem personlige beretninger fortæller Simi Jan om at rapportere fra verdens brændpunkter; Om at turde bo i et land med en konstant terror-og kidnapningstrussel; Om at arbejde som kvinde i et mandsdomineret fag, og rapportere fra konservative lande, hvor kvinders plads ofte er bag hjemmets fire vægge; Om den grænseløse gæstfrihed og næstekærlighed midt i krigen.

Der er lagt op til et spændende og indsigtsfuldt foredrag fortalt med liv, sjæl og humor af en kvinde, der brænder for sit arbejde.

Kunne du tænke dig at høre mere?

Ring direkte til os på +45 70 261 262, eller benyt kontaktformularen til her på siden, hvis du gerne vil booke et foredrag med Simi Jan

Foredragsholdere i samme kategori som Simi Jan