Om Louise Ferslev
Louise Ferslev er kvinden bag virksomheden MyMonii, der er en lommepengeapplikation, hvor børn kan få en basal viden om værdien af penge. Det er blevet en kolossal succes, og Louise Ferslev bevæger sig nu mod et partnerskab med giganten Nets. Her er det tanken, at forældrene kan lave et virtuelt Dankort til børnene, som på den måde kan give børnene endnu større indsigt i finansielle anliggender. Som en del af regeringens iværksætterpanel og medstifter af organisationen Women in Tech har Louise Ferslev i den grad fingeren på pulsen, når det gælder spørgsmål om vilkårene for iværksætteriet i Danmark og ikke mindst kvindernes rolle i virksomheder, der traditionelt er blevet ledet af mænd.
Louise Ferslev er en utraditionel foredragsholder, og du kan glæde dig til en hudløst ærlig fortælling om livet i en ung virksomhed. For det hele sker ikke af sig selv over night. Der er udfordringer og dårlige perioder, hvor der konstant er behov for at forny sig. Og hvordan gør du det uden at gå på kompromis med firmaets sjæl?
Louise Ferslev kan andet end at lede virksomheder og komme på nye og innovative idéer. Med en baggrund som elitesportsudøver på golfbanen har hun bragt den mentale styrke fra greenen med sig ind i livet som iværksætter, og disse ellers vidt forskellige foretagender har bidraget til at gøre Louise Ferslev til en endnu stærkere erhvervskvinde.
Benyt kontaktformularen til højre på siden, hvis du er interesseret i et foredrag med Louise Ferslev. Du kan også ringe til os og få en pris på Louise Ferslev. Så kan du blive meget klogere på, hvad der rører sig i de danske virksomheder i dag, og hvordan du gør én enkelt idé til en kæmpestor succes.
Foredragsholdere i samme kategori som Louise Ferslev
Redaktør I Forfatter I Foredragsholder
Camilla Kjems er frontfigur for hele Danmarks...