Tidligere chefkriminialinspektør
Forespørg på foredrag Eller ring på +45 70 261 262
Om Hans Jørgen Bonnichsen
Hans Jørgen Bonnichsen er et menneske, der har haft stor berøring med dele af livet, som vi andre helst vil være foruden. Efter 41 år i dansk politi, heraf flere år i PET, kan Hans Jørgen Bonnichsen berette om et yderst interessant liv i skudlinjen for at forsvare Danmark mod ydre som indre fjender. Hans Jørgen Bonnichsen er en gudsbenådet fortæller, som i sine foredrag kommer ind på politiets arbejde og de overvejelser, han gør sig om en verden i brand.
Udover at Hans Jørgen Bonnichsen er en meget kompetent politimand, er han også en belæst herre. Med litteraturvidenskaben i baglommen er de filosofiske overvejelser om mennesket og ondskaben blandt andet et bærende element i et foredrag. På en respektfuld facon behandler Hans Jørgen Bonnichsen de problemstillinger, vi står overfor i det 21. århundrede.
Som en fast del af rigspolitiets rejsehold kan Hans Jørgen Bonnichsen også berette om politimetoder og sager, der kan få hårene til at rejse sig på armene. Hans Jørgen Bonnichsen evner at gøre dette på en måde, hvor der udvises respekt for alle i forholdet.
Book Hans Jørgen Bonnichsen til et foredrag om politiets virke og de tanker, en pensioneret politimand gør sig om fremtiden for vores planet. Ring til os, eller benyt dig af kontaktformularen til højre på siden og få en pris på Hans Jørgen Bonnichsen.
Om foredraget:
Erfaringer fra 41 års politilivs møde med ondskaben. Et af Bonnichsen mest populære foredrag. Han vil ud fra personlige oplevelser og erfaringer høstet gennem eget liv og ikke mindst tiden på Rejseholdet og i PET fortælle om den ”ondskab,” han har mødt. Det er en rejse, der fører os ind i ”mørket” fra danske provinsbyer over ”Ground Zero” i New York til interneringslejren på Guantánamo. Han vil fortælle om hvor svært, men vigtigt det er at kunne se mennesket i ondskaben.
Kunne du tænke dig at høre mere?
Ring direkte til os på +45 70 261 262, eller benyt kontaktformularen til her på siden, hvis du gerne vil booke et foredrag med Hans Jørgen Bonnichsen
Om foredraget:
Med baggrund i sin PET-erfaring og med eksempler fra konkrete sager vil Bonnichsen fortælle om bekæmpelsen af højreekstremismen i Danmark og Europa. Han fortæller om ekstremismens ideologier, aktiviteter og vurderer dens potentiale og trusler for de vesteuropæiske samfund.
Kunne du tænke dig at høre mere?
Ring direkte til os på +45 70 261 262, eller benyt kontaktformularen til her på siden, hvis du gerne vil booke et foredrag med Hans Jørgen Bonnichsen
Om foredraget:
Skal vi danskere frygte terror? Eller skal vi forholde os fornuftigt til terrorismens uvæsen, som vi forholder os fornuftigt til en lang række af ”moderne svøber” som forurening, livsstilssygdomme, klimapåvirkninger osv.? I denne debatbog fortæller den tidligere PET-chef og terrorekspert Hans Jørgen Bonnichsen om sin erfaringer med terrorismens væsen gennem sit professionelle virke i efterretningsvæsenet fra arbejdet i marken og til chefstillingen. Bonnichsen beretter, hvordan man med fornuften i behold håndterer en terrortrussel.
Kunne du tænke dig at høre mere?
Ring direkte til os på +45 70 261 262, eller benyt kontaktformularen til her på siden, hvis du gerne vil booke et foredrag med Hans Jørgen Bonnichsen
Om foredraget:
Foredraget handler om terrorismens rødder, tankesæt og metoder og hvordan PET arbejder med at forhindre og modvirke terror i Danmark og en beskrivelse af truslen mod Danmark. Ved udvalgte eksempler fortælles om PET’s arbejde med at modvirke og forhindre spionage, ekstremisme og terrorisme i Danmark og hvorledes PET arbejder med at styrke sikkerheden i Danmark.
Kunne du tænke dig at høre mere?
Ring direkte til os på +45 70 261 262, eller benyt kontaktformularen til her på siden, hvis du gerne vil booke et foredrag med Hans Jørgen Bonnichsen
Om foredraget:
Foredrag ved Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere operativ chef for PET, og Rasmus Dahlberg, historiker og forfatter
Terrorangrebene i USA den 11. september 2001 er uden sammenligning den mest markante internationale begivenhed i de fleste nulevende danskeres bevidsthed. For alle, der oplevede flyene flyve ind i bygningerne i New York og Washington gennem medierne, vil der være et ”før og efter” 11. september. Med udgangspunkt i deres bidrag til den aktuelle antologi ”11. september – verdens tilstand 10 år efter” vil Bonnichsen og Dahlberg diskutere kontrafaktiske vinkler på emnet – altså om terrorangrebene kunne være undgået, og hvad de alternative konsekvenser kunne have været, hvis centrale aktører havde handlet og valgt anderledes
Kunne du tænke dig at høre mere?
Ring direkte til os på +45 70 261 262, eller benyt kontaktformularen til her på siden, hvis du gerne vil booke et foredrag med Hans Jørgen Bonnichsen
Om foredraget:
Hans Jørgen Bonnichsens bog ”Tvivl på alt og tro på meget -Jagten på Sandheden – Politiets forhørsmetoder” udkom i 2012. Hør om hvordan en afhøring egentlig foregår, og hvordan man når ind til benet på de mest hårdhudede kriminelle. Foredraget kommer ind bag afhøringslokalernes mørklagte ruder og vil illustrere denne verden ved hjælp af Bonnichsens egne erfaringer og sit omfattende internationale samarbejde med FBI, CIA og andre landes politimyndigheder. Med afsæt i bogen fortælles der om de forskellige afhøringsmetoder, der er udviklet til brug i ”Jagten på sandheden”. Foredraget vil rive sløret af de mange myter der eksisterer om afhøringer, men også fortælle om offentlighedens pres på afhøreren, når der er tale om højt profilerede, frygtindgydende og afskyvækkende sager som f.eks. drab og seksuel udnyttelse af børn, hjemmerøverier og terrorsager. Et pres der kan medvirke til brug af manipulerende teknikker og metoder med deres negative konsekvenser, f.eks. justitsmord.
Kunne du tænke dig at høre mere?
Ring direkte til os på +45 70 261 262, eller benyt kontaktformularen til her på siden, hvis du gerne vil booke et foredrag med Hans Jørgen Bonnichsen
Hans taler også om
Foredragsholdere i samme kategori som Hans Jørgen Bonnichsen
Redaktør I Forfatter I Foredragsholder
Camilla Kjems er frontfigur for hele Danmarks...
TV2-dronning med farverige fortællinger
I de seneste 20 år har Cecilie Frøkjær farvet...