Om Lise Rønne
Lise Rønne er en af Danmarks mest anerkendte værter, der både har slået sine folder i store shows som ’Dansk Melodi Grand Prix’ og ’Eurovision Song Contest’.
Det var da også den charmerende og smilende vært, der første gang styrede slagets gang i DR’s ekstremt populære ’X-factor’. Uanset værtsrollen formår Lise Rønne at møde danskerne med naturlig charme og stor professionalisme.
Lise Rønne har X-Factor, og når hun optræder på skærmen, er det på sin helt egen åbne og nærværende facon. Det har gjort hende til en yndet vært og seerfavorit i de danske hjem – både hos yngre og ældre. Med en bachelor i medievidenskab og en diplomuddannelse i journalistik blandet med et åbenlyst talent mestrer Lise Rønne at styre et arrangement i et stramt greb.
Lise Rønne har arbejdet bag om kameraet såvel som foran det. Det har udstyret hende med en unik evne til at mikse tungt indhold med let og humoristisk indhold, når hun med stor indlevelse giver dit arrangement et sammenhængende og ikke mindst underholdende indslag. Og med sin sympatiske og hjertelige personlighed samler hun hele publikum.
Ring til os og få en pris på Lise Rønne, hvis du ønsker en vært, ordstyrer eller konferencier, der med stort engagement styrer slagets gang. Du er også velkommen til at kontakte os via formularen i højre side, så vender vi tilbage med information hurtigst muligt.