Pernille Bretton-Meyer

Foredragsholder

Forespørg på foredrag  Eller ring på +45 70 261 262


Om Pernille Bretton-Meyer

Pernille Bretton-Meyer er en af mastodonterne indenfor kommunikation og forandring i Danmark. Hun er uddannet psykoterapeut, konsulent samt advanced trainer i NLP. Hun er en af de mest erfarne undervisere og foredragsholdere indenfor personlig udvikling og personale udvikling i Danmark,

I over 25 år har Pernille Bretton-Meyer, gennem foredrag, kurser, uddannelser og forløb, hjulpet mennesker og virksomheder til større personlig indsigt og udvikling. Pernille er udvikler af TrueLiving Dynamics – et omfattende, men meget enkelt system, til at forstå dynamikkerne i vores personlighed – samt konkrete metoder til at arbejde med sig selv og sine relationer.

Pernille er desuden grundlægger af uddannelsesvirksomheden FuturePace (en af pionererne indenfor NLP i Danmark) samt TrueLiving Academy, og er udvikler af koncepterne “Feminin forretningsudvikling” og “Nøglen til fremtiden” samt flere uddannelser i coaching, kommunikation og formidling, blandt andet Practitioner i Life/Work Management.

Pernille er kendt for sin meget personlige og humoristiske måde at jonglere med ellers svære emner, som rører hendes tilhørere dybt i hjerte, stolthed og lattermuskler. Hun taler frit fra hjertet i en let tilgængelig formidlingsform, og i øjenhøjde med sine tilhørere på alle niveauer.

Pernille Bretton-Meyer fortæller med personlighed, stor dybde og humor, ud fra mere end 30 års erfaring i at arbejde med mennesker og udvikling, om kunsten at LEVE livet – både på arbejdet og privat.

Start her

  • Vælg foredragsholdere:

  • Udfyld dine oplysninger:

    Felter markeret med * er påkrævede


Har du brug for hjælp?
Ring direkte til os på +45 70 261 262

Foredrag af Pernille Bretton-Meyer

Om foredraget:

Pernille gør på dette foredrag op med myten om hvad det vil sige, at være tro mod sig selv.

Evnen til at kunne mærke egne grænser og sige til og fra er altafgørende for vores selvværd, stress-niveau og livskvalitet. Men mange mennesker har svært ved det, fordi de ikke vil såre eller er bange for at blive afvist, fyret eller ikke elsket.

Hvis vi så lærer os at sætte grænser og sige nej – så går alle vores bange anelser ofte i opfyldelse: Nemlig at folk ikke kan lide os, når vi gøre det. Folk vil ikke sættes grænser for og siges nej til.

Hvad gør vi så?

I virkligheden er vi ofre for et gigantisk bedrag i forhold til hvad grænser er og hvordan man dealer med dem. På foredraget lærer du hvordan du kan være tro mod dig selv uden at andre føler sig afvist eller provokeret.

Selvværd er noget vi skaber her og nu – hele tiden. Det er ikke noget vi har fået eller ikke fået i vuggegave. Vi har godt nok som børn lært nogle strategier for hvordan vi skaber selvværd eller mangel på samme. Men disse strategier kan vi lave om på her og nu – når vi lige ved hvordan.

Pernille har gennem de sidste 30 år, som psykoterapeut og coach, udviklet konceptet: TrueLiving Dynamics, som giver dig de blideste, letteste og mest effektive redskaber til selv at øge dit selvværd, på et meget dybt og autentisk plan.

Du kan efter foredraget gå hjem og begynde at øge dit selvværd og blive bedre til grænser – uden brug af en coach, terapeut eller psykolog.

Alle deltager får en guidet coaching (MP3) med hjem til træning af de redskaber de lærer på foredraget.

Pernille har en fortid som teenager med grov vold, stoffer, ingen grænser og meget lavt selvværd. Hun viser med hudløs ærlighed, at det er muligt at finde tilbage til sine sunde grænser, indre power og selvværd. Når vi opdager vores indre styrke, opdager vi også, at vi kan leve i tilfredshed og på vores egne betingelser – uden at såre eller skade andre.

Kunne du tænke dig at høre mere?

Ring direkte til os på +45 70 261 262, eller benyt kontaktformularen til her på siden, hvis du gerne vil booke et foredrag med Pernille Bretton-Meyer

Om foredraget:

  • Er der af og til nogen der misforstår hvad du siger?
  • Har du tænkt over, hvorfor vi kommunikerer godt med nogle og mindre godt med andre?
  • Ville det være en god idé at kunne skabe tillid og kontakt med alle du taler med?
  • Oplever du at kemien passer bedre sammen med nogle end med andre?
  • Vil du gerne blive en bedre sælger, forælder, partner kollega, leder?

Med baggrund i 30 års studier og praktik med personlig kommunikation, salg, undervisning og konfliktløsning, viser Pernille hvordan du skaber kontakt og tillid, og får den respons du gerne vil have. Hun giver opskriften på dårlig og især god kommunikation – det vil sige kommunikation der virker.

Pernille har derudover arbejdet med horsemanship og hundelsprog og afslører på foredraget, med et glimt i øjet, hvordan mennesket på basale punkter ikke er så forfærdelig mere sofistikerede end andre flokdyr. Hun viser hvor afgørende det er for vores kommunikation, at vi kender og forstår den instinktive, ubevidste kommunikation, der foregår hele tiden – uanset hvad vi tror vi siger.

Vores kommunikation følger under det mindste pres, automatisk nogle ganske få, ofte upraktiske, dynamikker.
Under foredraget genkender du hvordan disse dynamikker udspiller sig med din chef, medarbejdere, kolleger, partnere, børn etc.
Den gode nyhed er, at når vi kender disse dynamikker, er det let og enkelt, at kommunikere på en respektfuld måde, uden at miste sig selv.

Pernille har studeret hvad det er mennesker der er gode til at skabe kontakt og tillid gør; mennesker som kan få deres synspunkter igennem; mennesker som bliver forstået; mennesker som kan sælge eller formidle.

Hun har fundet frem til hvad disse mennesker gør med deres sprog, og kropssprog og derudfra skabt nogle helt konkrete arbejdsredskaber, der kunne kaldes opskriften på god kommunikation.

Kunne du tænke dig at høre mere?

Ring direkte til os på +45 70 261 262, eller benyt kontaktformularen til her på siden, hvis du gerne vil booke et foredrag med Pernille Bretton-Meyer

Om foredraget:

Ingen gider brok… Vi ved alle sammen hvor let det er, at få en dårlig oplevelse med en sur kunde/bruger, der brokker sig eller opfører sig urimeligt. Det er imidlertid mindst ligeså let, at få den sure kunde til at falde ned på ingen tid – og i stedet blive samarbejdsvillig og oven i købet taknemmelig.

Begge dele smitter af på virksomhedens identitet og omdømme.
Det er nemt at levere en god service, når kunden på forhånd er tilfreds. Utilfredse kunder, klager og indvendinger bliver måske betragtet som ubehageligt og besværligt. Men klager og indvendinger er den bedste chance for at vinde en anden persons tillid. Er vi i stand til at tackle situationen godt, vil vedkommende aldrig glemme det.

Enhver, der har kontakt til virksomhedens kunder, som servicerer eller leverer support, burde kende disse enkle, let anvendelige, værktøjer. Og ikke mindst forståelsen for det underliggende budskab i, hvorfor kunden opfører sig sådan. Derved kan man undgå selv at blive provokeret og gå i kamp.

Uanset om du har en kunde i røret i 2 minutter, ekspederer, servicerer eller taler med en kunde gennem mange  år, så får du her den enkle opskrift på, og konkrete værktøjer til, at begge gå glade fra situationen og arbejdet bliver gjort.

Værktøjerne virker både i telefonen, på skrift og face to face.

(Sidegevinst: Værktøjerne kan også bruges på sure kærester og kritiske svigermødre)

Kunne du tænke dig at høre mere?

Ring direkte til os på +45 70 261 262, eller benyt kontaktformularen til her på siden, hvis du gerne vil booke et foredrag med Pernille Bretton-Meyer

Om foredraget:

Livet er for skønt til at have stress.

Få den konkrete opskrift på hvordan du skaber overskud i stedet.

Pernille kommer ind på emnerne:
Stress, livskvalitet, relationer, tid, overskud og livsglæde. Hun giver let tilgængelige modeller til at teste energiniveau og til at afdække hvad vi bruger vores tid på. Hun giver desuden opskriften på hvad vi kan gøre for at mindske det der tærer på vores liv og øge det der nærer, sådan at vi lever mindre på trods af og mere på grund af.
Du kommer hjem med opskriften på hvordan du forebygger stress og hvordan du skaber overskud og luft i dit liv – og efter foredraget med Pernille kan du gøre det selv.

Pernille har selv været udbrændt og været langtidssyg på grund af stress. Hun har en rapport, hvor der står, at hun aldrig vil komme til at kunne arbejde mere end 1 time to gange om ugen. Det er 15 år siden, og i dag er hun på toppen, og som passioneret iværksætter arbejder hun uden problemer langt over fuld tid, når hun selv vælger det.

På foredraget fortæller hun om hvordan hun vendte stress til overskud.

Kunne du tænke dig at høre mere?

Ring direkte til os på +45 70 261 262, eller benyt kontaktformularen til her på siden, hvis du gerne vil booke et foredrag med Pernille Bretton-Meyer

Foredragsholdere i samme kategori som Pernille Bretton-Meyer